Forkæl veninderne med kage

Forkæl veninderne med kage

Der er intet hyggeligere end at bruge tid med sine veninder og hvorfor ikke tilføje lidt ekstra til den gode stemning? Nemlig kage. Kage er altid en god idé, uanset hvad i skal lave, om din veninde lige har fået en ny kæreste eller eks-kæresten lige har fundet en ny kæreste, som den første, der så er kommet videre. Kage fungerer nemlig både til fejring, trøst og bare hygge. Opskrifter til kage er derfor rigtig vigtige og du finder en masse lige her. Nedenunder kan du se opskriften på verdens bedste hindbærsnitter!

Hindbærsnitter med hindbærmarmelade (8-10 styks)

Hindbærsnitter:
200 g hvedemel
50 g mandelmel
25 g flormelis
150 g smør
1 æggeblomme
Hindbærmarmelade:
250 g frosne hindbær
125 g rørsukker
1 spsk. vand
Glasur:
2½ dl flormelis
saft af 1 citron
1 spsk. blødt smør
Drys:
Frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

Tid: 45 minutter. Hviletid, dej: ½ time. Bagetid: 20 minutter.

Hindbærsnitter: Bland hvedemel, mandelmel og flormelis i en skål. Smuldr smørret i melblandingen, og saml dejen hurtigt med æggeblommen. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i ½ time.
Hindbærmarmelade: Bland hindbær, rørsukker og vand i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge i 8-10 minutter. Hæld marmeladen over i et glas, og afkøl helt.
Tænd ovnen på 200°. Del dejen i 2 lige store stykker. Drys lidt mel på køkkenbordet, og rul hvert dejstykke tyndt ud med en kagerulle til en aflang firkant. Læg det ene stykke dej på en bageplade beklædt med bagepapir. Smør hindbærmarmelade på dejstykket i et jævnt lag, og læg det andet stykke dej oven på det første. Prik i overfladen af dejen med en gaffel, og bag den i ovnen i ca. 20 minutter, til overfladen er let gylden. Lad kagen køle helt af.
Glasur: Rør flormelis, citronsaft og smør sammen til en tyk glasur. Smør glasuren ud over kagen, og drys evt. med frysetørrede hindbær. Lad glasuren størkne, og skær hindbærsnitter ud i pæne snitter med en skarp kniv.

 

2

Share This Post