Sommerens bikini mode, mine 2 favoritter

Sommer mode

Sommerens bikini mode er bestemt ikke kedelig. Det er blevet let at klæde sig, så bikinien passer til kroppens form. Der er bikinier til store og små kvinder, samt forskellige brysttyper.

Trekant-bh

Jeg kan rigtig godt lide en trekant-bh. Jeg synes denne bh sidder rigtig fint på kroppen og den maser ikke brysterne fuldstændig sammen som en push up bh.

Bandeau-bh

En anden bh der også hører til en af mine favoritter er en Bandeau-bh. Jeg synes det er en rigtig kreativ bh, som fremhæver brystet på en smuk og ikke vulgær måde.

Bikini til alle

Ligesom sommeren er en dejlig tid, så kan den også være rigtig skrøbelig for nogle. Det er ikke alle der har det lige godt med at vise sig i en bikini. Nogle er for overvægtige eller har for dårligt selvværd. Det er efterhånden blevet helt almindeligt, at de smukke og slanke dominerer strandbilledet. Jeg kan personligt godt blive ret træt af denne holdning. Jeg mener alle burde kunne vise sig på stranden. Men ligesom vores kroppe er forskellige, så er bikinier det også. Jeg mener man kan gøre meget, hvis man vælger den rigtige bikini.

Bikinifejl

Jeg synes den klassiske bikinifejl man ofte støder på er bikinitype og størrelse. Man vælger en størrelse der ikke passer i skålen, det ser ikke godt ud. Der er også nogle der kommer til at købe en bikini, der ikke passer til kroppen. Der er forskel på hvilken bikini du skal købe, det afhænger af din kropsfigur og dit udseende. Det er klart at en slank kvinde, kan bære en anden bikini end en fyldigere kvinde. Den slanke kvinde skal passe på ikke at vælge en bikini, der får hende til at ligne en dreng. Ligeledes skal den fyldige kvinde passe på ikke at fremtræde for vulgær. Vælg en bikini, der bevarer din kvindelige værdighed og stolthed.

0

Share This Post