Piger i hvidt

Piger i hvidt

Farven hvid har lige så langt tilbage som vi kan huske været symbolet på renhed og uskyldighed. I dag er hvid en trendy farve at have i sit skab, men hvis vi kigger lidt længere tilbage har farven faktisk været repræsenteret et helt andet sted, nemlig hos kitlen.

I 100 år har sygeplejerskekittelen været et stærkt signalværdi, med tanke på professionalisme og omsorg.  Sygeplejerskekittelen blev i begyndelsen brugt til at ’brande’ sygeplejen som et nyt og professionelt fag, og den gav da også sygeplejersken en stærk og klar fagidentitet. Den signalerede både faglig kompetence, disciplin og ordentlighed, og ligeså differentierede den sygeplejersken fra de ufaglærte elever, der også arbejdede på hospitalerne.

De første sygeplejersker blev uddannet på Københavns Kommunehospital i 1876. I de første år var det sygeplejerskernes egen opgave at finde frem til en passende arbejdsdragt. De ville nemlig ikke gå i de samme kjoler som stuekonerne. Sygeplejerskerne ville signalere, at de var hævet over stuekonerne.

Sygeplejerskekittelens udtryk udvikler sig

De første sygeplejersker iklædte sig i ens, grå kjoler med et hvidt forklæde udenpå. Kjolerne var i starten af uld, men blev hurtigt skiftet ud med vaskbare bomuldskjoler i samme facon som stuekonernes, men i blåt. Samtidig skiftede man forklædets materiale ud, og valgte voksdugsforklæder – man kaldte dem gummiforklæder.

Det var Dansk Sygeplejeråd, der i 1911 anbefalede, at sygeplejerskerne stadig skulle gå i ens dragter for at øge autoriteten, men den var på denne tid skiftet ud med en hvid dragt med en tilhørende kappe. Senere kom også sløret til. Det var dog kun nogle sygeplejersker og elever, der bar disse.

I dag er den hvide sygeplejerskekittel stadig i brug, men man ser dog også eksempler på kitler i andre snit og farver. En i høj grad større individualisme præger nutidens sygeplejerskers arbejdsuniform.

0

Share This Post