Romantisk altan – Sådan får du den

Det er ikke svært at få en romantisk altan. Det gælder blot om at være kreativ. En romantisk have kendetegnes ved lyse træhavemøbler, fletstole i naturfarver, cafésæt som man kan se på billedet, blomstrede puder, hynder og trækurve. Man kan mikse møblerne, som man vil, blot den romantisk stemning bevares. Stilen vil ofte klæde ældre villaer ganske godt. Men hvad nu hvis man ikke har sin egen have, men godt kan lide stilen. Det er faktisk muligt at skabe det, selvom man bor i lejlighed.

Det er muligt at omdanne sin altan til en romantisk have

Forestil dig hvordan du let og billigt kan ommøblere din altan eller din terrasse, så du får den romantiske havestil ind. Det kan være du har nogle ældre møbler, der blot skal vaskes og pyntes med lyse hynder. Mange steder har man mulighed for selv at male sin altan og lidt lys maling eller træmaling, som det ses på billedet, kan derfor pynte meget.

Hvor får jeg de ting jeg skal bruge

Hvis du vil følge tidens trend, vil du sikkert anvende genbrug hos venner, familie eller på loppemarkeder. Hvis du ikke er til genbrug, kan du gå på udkig i Idemøbler. Hvis du ikke bryder dig om at have det som alle de andre har, kan du også gå på opdagelse hos Rosenhjem, hvor en lille guldgrube af spændende møbler kan købes.

Stemning som i en have

For at fastholde den romantiske stemning, kan du plante tomatplanter eller krydderurter i potter eller købe dem. De kan sættes i lerpotter rundt på altanen. Lyse roser forbindes også med romantik og kan sættes ude i denne årstid. Det lille havebord, kan pyntes med sten og muslinger fra stranden. Du kan opløfte den hyggelige atmosfære, ved at sætte små blokstearinlys eller fyrfadslys på bordet. Du har nu rammerne til at nyde de dejlige lange sommeraftner med en god bog eller måske en romantisk middag?


Deprecated: preg_replace(): Passing null to parameter #3 ($subject) of type array|string is deprecated in /home/fashionwfollow/public_html/wp-includes/kses.php on line 1744

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to site top
Notice: ob_end_flush(): Failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/fashionwfollow/public_html/wp-includes/functions.php on line 5373

Notice: ob_end_flush(): Failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/fashionwfollow/public_html/wp-content/plugins/really-simple-ssl/class-mixed-content-fixer.php on line 107