Brug din væg som tavle

Hvorfor ikke være både funktionel og kreativ på samme tid? Du kan anvende din væg som tavle. Det er let og er til stor glæde for både børn og voksne. Væggen kan selv laves og koster ikke mange penge.

Pris på tavlemaling

Malingen varierer i pris afhængig af hvor du køber den. Den er set hos Flügger til 199 DKK for 0,38 L. Men du kan også få den billigere hos Malgodt.dk, der er den set til 99 DKK for 0,38 L. Hos Flügger er den dyrere, men der gives også vejledning af uddannet personale. Herved får du mulighed for at stille spørgsmål, få den rette mængde maling og anvende malingen på vægge, der tåler det.

Sådan gør du

  1. Find en egnet væg, det kan f.eks. være i et børneværelse eller køkken.
  2. Køb tavlemaling og grundrengøring
  3. Rengør væggen inden du maler
  4. Sørg for at væggen er helt tør, før du går igang med at male
  5. Mal væggen to gange og lad det tørre efter hver gang
  6. Find kridt i forskellige farver

Funktion

Væggen kan anvendes som indkøbsliste og huskeliste. Du kan tage et billede på din telefon af væggen, inden du tager på arbejde, så har du altid en opdateret indkøbsliste. Tavlen kan også bruges som kærestevæg, hvor du og din kæreste skriver beskeder til hinanden. Det kan være små romantiske beskeder, men også dagligdags beskeder som husk at betale elregningen. Endvidere kan væggen bruges til børnene. Det er en kendsgerning, at børn elsker at være sammen med forældrene. Vi kender alle sammen til hvordan børn slæber al deres legetøj ind i stuen, bare for at være i nærheden af forældrene når de leger. Men nu kan de altså være i stuen uden at rode. De kan tegne og viske ud og hvis de har en Ipad, kan der tages billeder efter hver kridttegning, så billedet forbliver et minde.

Billede: firepile


Deprecated: preg_replace(): Passing null to parameter #3 ($subject) of type array|string is deprecated in /home/fashionwfollow/public_html/wp-includes/kses.php on line 1745

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to site top